mandag den 16. februar 2009

Cirklen gendannes

Efter flere års adskillelse genforenes Sandrilene med sine forstersøskende: Torn, Trisana og Daja. Hun har glædet sig, for hvor de har rejst verden tynd, blev hun hjemme i Emeland for at hjælpe sin onkel med at regere landet. Men intet er som det var imellem dem. For hver især har de fået nye oplevelser og mareridt, som de ikke ønsker at dele. Deres mentale kontakt er brudt, de skændes indbyrdes og har hemmeligheder for hinanden. Men ikke desto mindre stiller alle tre op, da Sandrilene på det nærmeste bliver tvunget til at rejse til Namorn. Hendes besiddelser ligger i landet Namorn, og hun bliver tvunget dertil under trusler om økonomiske sanktioner mod Emeland. Efter en lang rejse ankommer de til et land og et hof, der er meget anderledes end det, de er vandt til. Begge dele styres med hård hånd af kejserinde Bernene (Sandrilenes kusine). Og hun har til hensigt at beholde Sandrilene (og gerne hendes forstesøskende) i Namorn for næsten enhver pris…

Med Cirklen gendannes har Tamora Pierce gjort det igen. Hun har skrevet endnu to bøger (”Kejserindens vilje” og ”Kejserindens vrede”), der absolut er værd at læse. De er en god fortsættelse af hendes tidligere fantasybøger og minder meget om dem.
Lene Lehrmann, bibliotekar