tirsdag den 2. august 2011

Salomons ring

Jaaa! Endelig er der kommet en bog mere om djinni'en Bartimæus. Og sikke et dejligt gensyn. Også i denne bog er han frisk, fræk og forrygende sjov.
Salomons ring foregår mange århundreder før de andre bøger om Bartimæus:
Amuletten fra Samarkand, Golems Øje og Ptolomæus porten.
Nu bliver Bartimæus tvunget til at stjæle den mægtige Kong Salomons ring. Ringen er hemmeligheden bag Salomons magt og rigdom og indeholder den mægtigste dæmon, verden endnu har set. Sammen med snigmordersken Asmira, der er sendt ud af dronningen af Saba, må han dels besejre ringånden og dels bekæmpe Kabah den Grusomme, der også efterstræber ringen og dens magt.